Who Cares Wins

VEKSØ Mobility og Aros Kommunikation er blevet Officiel Partner på "Who Cares Wins 2013".

Den, der tager ansvar, vinder
Danmarks vigtigste event om social ansvarlighed, bæredygtig kommunikation og cause marketing "Who Cares Wins 2013" finder sted den 16. april 2013 på det bæredygtige Hotel Crowne Plaza Copenhagen Towers og består af syv intense timer med oplæg, workshops og paneldebatter.

Der vil være key note speakers som CSR-guruen Wayne Visser (UK), kvinden bag verdens første Fairtrade brand Josephine Fairley (UK), årets amerikanske reklamekvinde Cindy Gallop (USA) og Nobelprismodtageren Mohan Munasinghe (Sri Lanka). Fra Danmark deltager bl.a. Mads Øvlisen, Lars Kolind, Maarten van Engeland, Mimi Jakobsen, Robbert Stecher, Gitte Seeberg og mange flere.

Fra VEKSØ deltager salgs- og marketingdirektør, René Tristan Lydiksen som paneldeltager.

Eventens målgruppe er alle små, mellemstore og store danske virksomheder og NGOer, som interesserer sig for social ansvarlighed, det være sig i forhold til miljø, medarbejderpolitik, certificeringer, markedsføring, kommunikation osv.

 

 

Derfor er vi med
Aros Kommunikation & VEKSØ Mobility samarbejder løbende om diverse projekter omhandlende bæredygtig medarbejdertransport, i særdeleshed cyklismefremme. Til "Who Cares Wins 2013" skal vi tale til og med deltagerne om, hvorfor de skal have fokus på mobilitetsplanlægning og igangsætte bæredygtige transportinitiativer og -kampagner.

Virksomhederne skal udarbejde mobilitetsplaner og tilbyde alternativer til medarbejdernes bilture til, fra og på jobbet af flere årsager. Ligesom for samfundet er der miljømæssige, sundhedsmæssige og økonomiske gevinster at hente. Konkret kan det handle om at fremme cyklisme gennem eksempelvis bedre cykelfaciliteter, såsom cykelparkering, overdækninger og luftpumper, samt opfordre til samkørsels- og delebilsordninger med for eksempel kampagner og koordinerende intranetapplikationer.

Vores budskab til "Who Cares Wins 2013" er klart: Bæredygtig medarbejdertransport bidrager positivt til virksomhedens tredobbelte bundlinje; økonomi, miljø og socialt ansvar.

Læs mere om "Who Cares Wins" på det officielle website.

Visit our YouTube channel